Så kom vi mål med vores signaturprojekter anno 2017 og har sendt 140 drenge videre ud i livet med fornyet tro på sig selv, stærkere på de 7 personlige karaktertræk mm.

De 7 karaktertræk er: Vedholdenhed, optimisme, nysgerrighed, taknemmelighed, social intelligens, engagement og selvkontrol. Karaktertrækkene er fællesnævneren i alle LøkkeFondens projekter.

Onsdag den 28. juni var finaledagen på LøkkeFondens Challenge, vores projekt for drenge over 16 år. Glade og stolte drenge, trænere, sponsorer mm cyklede i flyvede fart over målstregen ved Bella Centeret. Traditionen tro var set-uppet her yderst professionelt, hvilket fuldender, det også helt igennem professionelle udviklingsforløb deltagende drenge har været igennem de sidste 4 måneder. Challengedrengene overvinder gennem fysisk træning personlige udfordringer og styrkes i de 7 karaktertræk. Og sejren føles for alvor, når sidste etape på afsluttende cykelløb gennemføres.

Senere i juli måned afsluttede vi DrengeAkademiet. 100 drenge i alderen 14 – 16 år deltager og knokler i 14 dage med faglig og personlig læring. De 7 karaktertræk, fysisk aktivitet og individuel tilrettelagt undervisning i læsning, stavning og matematiske færdigheder danner rammen – og de markante resultater taler sit eget sprog i forhold til drengenes fremgang. Resultaterne valideres i øjeblikket hos metodeforsker – og tegner nye rekorder.

Samarbejde med Adecco

Drengene deltager i kortere perioder i LøkkeFondens signaturprojekter under sloganet ”fra dreng på kant – til ung i fællesskabet”. Drengene boostes beviseligt i projekterne – og her fra er det lange seje træk afgørende. Vores ambition er at udvikle på rammerne omkring efterforløb – og er utroligt glade for og stolte over vores nyetablerede samarbejde med Adecco, som i den grad er en afgørende hjælp.

Adecco hjælper Challengedrengene under og efter udviklingsforløbet med henblik på videre uddannelses- og job afklaring. For Akademidrengene åbner vi 7 mentorcentre, hvor de kan komme en gang månedtligt og få hjælp til at vedholde nye og bedre vaner. Mentorcenteret har en akademikonceptstærk leder, som assisteres af rollemodeller, som Adecco rekrutterer. Adecco har også hjulpet med at finde lokationer for mentorcentrene og optræder generelt som en meget hjertevarm samarbejdspartner, som virkeligt forstår drengenes videre behov.

DrengeAkademiet i Norge

I sommeren 2018 løber første norske DrengeAkademi afsted – og 25 drenge vil deltage i pilotprojektet. Evind Astrups Almennyttige Stiftelse finansierer det norske Akademiprojekt, og LøkkeFonden er formel samarbejdspartner. Det kræver meget forberedelse og indsigt at opstarte et DrengeAkademi i et nyt land – meget skal udveksles, oversættes mm. Det norske DrengeAkademi har muliggjort ansættelse af dansk projektleder, Kristian Hulmose Nørgaard i et år. Kristian har gennem de sidste år leveret en unik indsats i fonden. Dette gælder både egne og kommunale Drengeakademier samt kandidatpraktik særligt med henblik på sidste års mentorordning. Vi glæder os meget over projektansættelsen af Kristian, som netop har afsluttet kandidatsturdium ved Aarhus Universitet og ser meget frem til videre arbejde med det norske Akademi.

 

Udbredelse af LøkkeFondens læringsmetoder

Interessen for Løkkefondens læringsmetoder er generelt stor – og vi intensiverer i august måned på flere af vores udadgående projekter. På Engelsborgskolen i Lyngby og på 4 skoler i Slagelse sættes de 7 karaktertræk på skoleskemaet med forskellige formål. LøkkeFonden kompetenceoverfører i stor stil og udvikler sammen med et stort antal engagerede lærere og pædagoger.

Et campprojekt lurer også. Her er samarbejdspartneren for tredje år i træk Københavns Kommune. Forarbejdet har i længere tid været i gang – og snart går starten på årets Københavner Akademi for 100 drenge fra 13 skoler i Københavnsområdet.